Apple: Apple TV er stadig en hobby

Til trods for rekordsalg af Apple TV betragter Apple det stadig som en hobby. Tim Cook er kommer dog med en kryptisk kommentar, når han bliver spurgt om Apples strategi.

Apple betragter stadig Apple Tv som en hobby, men noget tyder på at der snart sker noget. Tirsdag aften præsenterede Apple et rekordregnskab for 4. kvartal 2011. Der var rekordsalg af Mac’s, iPads og iPhones. Apple TV blev forbigået i stilhed. Lige indtil en af investorerne spurgte ind til Apples strategi for folks stuer.

Apples chef, Tim Cook, svarede at Apple TV stadig var i hobbyafdelingen. Salget i kvartallet nåede 1,4 millioner (rekord) og for hele året nåede det 2,8 millioner enheder. Altså småting i forhold til iOS-enheder som tilsammen solgte 150 millioner enheder sidste år.

Cook tilføjede så det lidt kryptiske: “Vi fortsætter med at tilføje ting til det [Apple TV]” og “Vi fortsætter med at hive i trådene og ser hvor det fører os hen”. Måske en indikation på, at Apple famler lidt frem i blinde, mens de høster erfaringer. Om man kan lægge noget i udtalelserne i forhold til det rygtedes Apple-fjernsyn, er nok tvivlsomt.

Apple har dog i den officielle pressemeddelelse noteret, at de “har fantastiske nye produkter på vej”, så vi har da lov at håbe.

Skrevet af Martin Wolsing, 25/01 2012
Relaterede indlæg
Kommentarer
Subscribe to RSS
  • claus b

     

    Måske lidt offtopic.
    Noget nyt om undertekster på dansk på film til ATV

    26. January 2012 @ 22:43

  •  

    @claus b

    Ikke andet end, at noen har det, mens andre ikke har. Mere uderligt er det, at nogle film har danske undertekster i US Storen, mens der ikke er undertekster i den danske afdeling.

    27. January 2012 @ 09:07

  • Claus b

     

    Kan man inden man lejer, se om filmen har DK undertekster ?

    28. January 2012 @ 09:29

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").